Først og fremmest er vi til for vores kunder, og den loyalitet der er imellem Den Rigtige Gartner og vores kunder har højeste prioritet. Fordi vi hedder Den Rigtige Gartner, forpligter navnet os til at levere det bedste i branchen. Ellers kunne vi lige så godt hedde Den Hyggelige Gartner eller Den Sjove Gartner. At være den rigtige kræver, at vi konstant er på forkant med den nyeste viden, råder over en moderne og effektiv maskinpark samt sikrer ordentlige arbejdsmiljøforhold og fair løn til vores medarbejdere. Det koster – men det er en investering i kvalitet.
Vi er en virksomhed, der skal tjene penge, og vi bestræber os på at levere det bedste resultat for vores kunder. Derfor arbejder vi ud fra en prispolitik baseret på timebetaling, hvor vi tager betaling for det arbejde, vi udfører. Vi arbejder ikke på akkord eller med kunstigt lave tilbud, som presser os til at haste igennem opgaverne og gå på kompromis med kvaliteten, men løser opgaverne efter rettidigt omhu.
Vi foretrækker i stedet at give rabat på timeprisen ved større anlægsopgaver eller længerevarende vedligeholdelsesaftaler – frem for at bruge færre timer. Hos os opnås rabatten ved at købe mere. Jo flere timer eller produkter du køber, desto bedre pris kan vi tilbyde.
Intro-rabat
Indimellem tilbyder vi intro-rabatkampagner, så nye kunder får mulighed for at lære os at kende og opleve vores kvalitet i praksis.